KAPTAJN. Aron Gunnarsson i sammenstød med Portugals store stjerne Cristiano Ronaldo, der blev noget frustreret over den manglende succes over for modstandernes kontante defensiv.
Foto: Michael Sohn/AP

KAPTAJN. Aron Gunnarsson i sammenstød med Portugals store stjerne Cristiano Ronaldo, der blev noget frustreret over den manglende succes over for modstandernes kontante defensiv.

EM 2016

Fodboldhuse på Island skaber det lille mirakel

En fodboldrevolution har bredt sig på den isolerede ø i Atlanten.

EM 2016

Mørke, kulde, stejl vind og regn 9 måneder om året. Polarklimaet i Island gør mildt sagt vilkårene for at spille fodbold ugunstige.

Men i Kópavogur, en forstad til Reykjavik, er vejret denne eftermiddag i begyndelsen af juni ikke en hindring for legen med bolden. Faktisk er det ligegyldigt, om det er snestorm eller solskin udenfor. Og det er der en rigtig god forklaring på. Byens største klub, Breidablik, holder til her i forstaden, og som vanligt er klubbens fotboltahus åbent til ungdomsholdenes træning. Man er slet og ret rykket indenfor.

’Fodboldhuset’, en enorm hal med kunstgræs som underlag, er fyldt med drenge og piger i alle aldre. En flok små purke iklædt klubbens grønne dragter dirigeres rundt af en træner på et afskærmet område midt i hallen. Drengene spiller 4 mod 2 og kører dygtigt bolden rundt i førstegangspasninger. I den modsatte ende af hallen er en håndfuld lidt ældre piger iført blå, hvide og røde landsholdstrøjer i gang med en træningskamp. Da de scorer et mål, kaster pigerne sig ned på kunstgræsset i fælles indstuderet fejring. Og finder så straks tilbage til deres pladser i opstillingen.

Der måtte gøres noget

Den islandske fodboldrevolution tog sin begyndelse omkring årtusindeskiftet. Det Islandske Fodboldforbund (KSI) indså, at noget måtte gøres i et land, hvor der det meste af året er en udtalt mangel på dagslys. Løsningen var at opføre opvarmede haller med indendørs fodboldbaner i fuld størrelse. Den første af sin art blev bygget nær lufthavnen i Keflavik, og i de følgende år poppede det ene fotboltahus efter det andet op, både i hovedstaden, Reykjavik, og ude i de små bygder på den modsatte side af øen i Atlanterhavet.

»Vi har enormt gode faciliteter nu, og vi træner året rundt. Hallen her har åbent til langt ud på aftenen, og børnene træner i gennemsnit 4 gange om ugen, nogle helt op til 6 gange om ugen«, siger Kristofer Sigurgeirson.

LÆS:

Han er chef for ungdomsafdelingen i Breidablik og selv tidligere landsholdsspiller med en udlandskarriere i Sverige og i Grækenland. Sigurgeirson viser Politiken rundt i klubben og fortæller, at det er de lokale kommuner, der betaler gildet og har sørget for, at der nu er bygget enten en hal eller en kunstgræsbane i nærheden af stort set alle skoler i landet.

»Men hvad der er lige så vigtigt«, siger Kristofer Sigurgeirson. »Så har både vores førstehold i Pepsi-ligaen (Islands svar på Superligaen, red.) og holdene i ungdomsrækkerne kvalificerede trænere. Det er derfor, vi producerer så mange talenter, især pasningsstærke midtbanespillere. Vi har 1.500 spillere i klubben, både drenge og piger, som alle trænes på højt niveau«,.

Frisk tro på fremtiden

Faktisk har en række af de bedste islandske spillere, som netop nu tørner ud for landsholdet i EM i Frankrig, haft deres opvækst i Breidablik. Blandt andre stjernen Gylfi Sigurdsson fra Swansea, kantspilleren Johann Gudmundsson fra Charlton og angriberen Alfred Finnbogason, der spiller i tyske Augsburg.

KARAKTERBOG:

»Forandringen i forhold til før er jo kolossal. De unge spillere på landsholdet i dag er vokset op sammen og har spillet på gode baner, siden de var helt små«, siger sportsjournalist på den islandske avis Morgunbladid Vídir Sigurdsson.

»Da jeg var ung, var omgivelserne primitive. De stadioner, man spillede på i 1. divison dengang, svarer nu til, hvad man ser i 3. division. Samtidig spiller træningsmængden og kvaliteten af træningen i klubberne en stor rolle«.

Vi har enormt gode faciliteter nu, og vi træner året rundt. Hallen her har åbent til langt ud på aftenen, og børnene træner i gennemsnit 4 gange om ugen, nogle helt op til 6 gange om uge

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Antallet af kvalificerede trænere i Island er da også imponerende højt. I alt 250 islandske fodboldtrænere har erhvervet sig en Uefa B-licens og arbejder fuld tid i de lokale klubber. Dermed er landet, målt på indbyggere, den nation i verden med flest højtuddannede trænere.

Det islandske landsholds assisterende træner, Heimir Hallgrímsson, var den første i landet, som fik Uefa Pro Licens, den licens man skal have for at kunne være på europæisk niveau. Han begyndte oprindelig som træner for ungdomsholdet i sin hjemby, bygden Heimaey. Siden trænede han både kvinde- og mandeholdet i byen, og i 2011 blev han tilknyttet landsholdet. Når EM er slut, tager Heimir Hallgrímsson over som cheftræner efter svenske Lars Lagerbäck, der går på pension.

Talenterne er på vej frem

Til den tid kan nye, talentfulde spillere stå på spring til at blive en del af vulkanøens fodboldlandshold. Eksempelvis har Islands U21-landshold netop slået Frankrig i sin kvalifikationsgruppe frem mod EM næste år i Polen.

»Jeg er ikke bekymret for fremtiden«, siger Kristofer Sigurgeirson.

»To-tre af drengene fra mit hold her er så gode, at de kommer til at spille på øverste niveau. Pigerne er også gode. Dem må vi ikke glemme. Men vi fortæller dem også hele tiden, at det ikke kun er talentet, der kan bringe dem frem. Til træning skal de gøre det bedre end den spiller, der står ved siden af dem. Hver gang. Vi har mange unge talenter med denne mentalitet. Og de træner konstant«, siger ungdomschefen fra Breidablik.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce