Kent Nielsen har talt med Ari Skúlason i telefon flere gange under EM-slutrunden i Frankrig og været i jævnlig sms-kontakt med ham.
OB-cheftræneren har givet den fynske superligaklubs islandske landsholdsspiller nogle råd ud fra den erfaring, Kent Nielsen har med sig i bagagen fra Danmarks 1992-triumf i Sverige, hvor han som stopper fyldte meget i det danske forsvar foran Peter Schmeichel.




























