Det bliver næppe en walkover for superligaklubben AGF, når aarhusianerne torsdag aften tager imod det ellers temmelig ukendte georgiske hold FC Dila Gori i 2. kvalifikationsrunde til Europa League.
AGF har selv georgiske spillere som Davit Devdariani og Davit Skhirtladze i truppen, og de har ifølge træner Peter Sørensen advaret om, at det ikke er de rene novicer, der venter danskerne.




























