Med 2-1-sejren i Elfsborg for to uger siden spillede Esbjerg sig i en fin position i Europa League, hvor vestjyderne faktisk kan spille sig videre i turneringen, hvis resultaterne blæser den rigtige vej torsdag aften.
Her er det Elfsborgs tur til at besøge Esbjerg, men trods hjemmebane mener Esbjerg-profilen Jakob Ankersen ikke, at holdet er favorit mod svenskerne.




























