Den advarsel, som Esbjergs Peter Ankersen ragede til sig i slutminutterne af torsdagens Europa League-opgør mod Standard Liege, sender højrebacken i karantæne, når vestjyderne møder Salzburg i den sidste gruppekamp i december.
Men det er landsholdsspilleren ikke specielt ked af, for Salzburg-kampen er uden større betydning, og det medfører samtidig, at hans 'advarselskonto' er nulstillet, når esbjergenserne spiller 1/16-finale i turneringen i februar.




























