Tre dage før Europa League-opgøret i Herning mod polske Legia Warszawa har den danske mesterklub FC Midtjylland fået et par alvorlige ridser i lakken.
Det europæiske fodboldforbund (Uefa) har straffet FCM ved at reducere stadionkapaciteten til opgøret med 1.500 pladser. Straffen bunder i to episoder fra matchen mod Southampton i kvalifikationen for små tre uger siden.




























