Den tidligere Barcelona-spiller Ludovic Giuly tørner ud for franske Lorient i den kommende sæson, og han er ikke i tvivl om, hvem der fortjener den gyldne hæder, Golden Foot.
»Seedorf har vundet Champions League mange gange. Han havde en meget betydningsfuld karriere med Milan og Real Madrid. Hans karriere er et flot eksempel for alle spillere. Jeg synes, det ville være godt at give ham Golden Foot-prisen«, siger Ludovic Giuly til Goldenfoot.com.




























