Hvis ellers Michael Laudrup stadig er i Mallorca, når Samuel Eto'os karriere begynder at lakke mod enden, kan den danske træner se frem til at få glæde af den camerounske angribers kvaliteter i sin trup.
I et interview på Inters hjemmeside siger 29-årige Eto'o, at han drømmer om at spille sit sidste år i Mallorca, hvor karrieren i sin tid blev sat i gang.




























