FC Barcelona slog i sidste weekend rekorden for flest sejre i træk i den spanske Primera Division efter 16 ligasejre i træk. Men her til aften kom det spanske storhold ned på jorden igen med et uafgjort 1-1-resultat ude mod Sporting Gijón.
Den spanske landsholdsspiller David Villa reddede uafgjort hjem med et mål 10 minutter før den ordinære spilletid udløb. Barcelona-angriberen lobbede elegant hen over hovedet på Gijons keeper, som var kommet lidt for langt ud af sit mål.




























