Der bliver alligevel spillet fodbold i den spanske Primera Division i denne weekend. Den planlagte strejke er afblæst, fordi en spansk domstol har vurderet, at den er ulovlig.
»Retten har besluttet, at den officielle kalender for første og anden division skal forblive uændret i forhold til næste rundes kampe«, hedder det i en pressemeddelelse fra retten.




























