På bagsmækken af de grønne bybusser i Barcelona hænger store reklamebannere med fem smilende fodboldspillere. De holder højre hånd frem foran sig med hver fem strittende fingre.
De fleste ædruelige kulturturister i den spanske middelhavsby vil givetvis kunne genkende én eller flere af fodboldspillerne på busserne. De velfornøjede ansigter og klør fem på stribe tilhører FC Barcelonas vidt berømmede fodboldspillere Carles Puyol, Xavi, Víctor Valdés, Sergio Busquets og David Villa.




























