Fodbolden kan igen rulle i Spanien, efter at landets spillerforening har afblæst den strejke, som i sidste weekend forhindrede første spillerunde i Primera Division i at blive afviklet.
Spillerforeningen og ligaen er nået frem til en aftale i konflikten, der har drejet sig om løn- og kontraktforhold for spillere i økonomisk trængte klubber.




























