Det var noget af en superjoker, FC Barcelona havde siddende på bænken i 4-1-udesejren over Getafe. Lionel Messi begyndte på bænken, men kom ind og scorede to mål på fire minutter.
Det var med til at afgøre kampen, som ellers var ret jævnbyrdig på det tidspunkt, Messi kom på banen. Messi kom ind efter en time og scorede sine to mål i det 74. og 78. minut.




























