Med sæsontotaler på henholdsvis 34, 37 og 36 mål behøver Atletico Madrids colombianske bomber Radamel Falcao ikke nærmere introduktion for Europas allerstørste klubber.
Den 26-årige bomber, som FC Porto hentede til kontinentet for beskedne 30 millioner kroner fra River Plate i 2009, menes at være udstyret med et prisskilt på omkring 300 millioner kroner, hvilket betyder, at kun ganske få klubber kan med i kapløbet om hans underskrift.




























