Den kommende FC Barcelona spiller Neymar sagde søndag aften farvel til FC Santos og den bedste brasilianske række i en 0-0-kamp foran 60.000 tilskuere på neutral bane mod Flamengo.
Angriberen, som i dag skriver under på en femårig aftale med den spanske mesterklub, spillede ikke nogen særlig god kamp, men var alligevel tæt på at score direkte på frispark i 2. halvleg af opgøret i Brasilia, hvor de to mandskaber i sæsonpremieren testede en af de arenaer, der i næste måned skal bruges til Confederations Cup og næste sæsons VM-slutrunde.




























