Cristiano Ronaldo træder som regel varsomt, når han udtaler sig til medierne, og derfor ligger der noget bag, når han mandag offentligt udtrykker utilfredshed med Real Madrids handlinger på transfermarkedet.
Verdens vel nok bedste fodboldspiller er utilfreds med, at klubbens ledelse valgte at sælge Xabi Alonso til Bayern München og Angel Di Maria til Manchester United. Også selv om klubben i stedet købte Toni Kroos og James Rodriguez.




























