FC Barcelona er fortsat uden pointtab i den spanske liga, efter at holdet søndag aften vandt en overbevisende udesejr på 5-0 over et modløst Levante-hold, der var i undertal i mere end en halvleg.
Bundholdet gjorde pæn modstand i en halv time, men da Neymar bragte gæsterne foran efter Lionel Messis aflevering, tabte Levante-spillerne modet.




























