Træner Diego Simeones game plan bliver uge efter uge nærmest udført til perfektion af Atletico Madrid-spillerne, der afslutter og forsvarer solidt, effektivt og hårdt. De taktiske mønstre virker mod stort set alle, men trods en drømmestart på Camp Nou i topopgøret i den bedste spanske række mod FC Barcelona, så måtte hovedstadsholdet bøje sig efter scoringer af Lionel Messi og Luis Suárez - og to udvisninger.
2-1-sejren til Barcelona sender de forsvarende spanske mestre tre point foran Atletico i tabellen. Og for en kamp færre endda.


























