Liverpools drøm om at nå fjerdepladsen i Premier League led et alvorligt knæk, da Rafael Benitez's mandskab gæstede Birmingham.
Trods et hav af chancer lykkedes det kun klubben at få 1-1 i udekampen, og dermed har holdet fra sjettepladsen fire point op til den fjerdeplads, der giver adgang til Champions League i den kommende sæson - en plads, som indhaves af Manchester City, der endda har en kamp i hånden i forhold til Liverpool.




























