Manchester Uniteds seneste årsbudget (fra juni 2009 til juni 2010) viser et underskud på omkring 710 millioner kroner. Sidste år havde man - især på grund af Ronaldo-salget til Real Madrid - et overskud på mere end 400 millioner kroner.
Det meddeler klubben fredag, og det er et årsresultat, som kun vil give næring til kritikerne af klubbens amerikanske ejere, Glazer-familen.




























