Efter 14 dages tovtrækkeri omkring lønforhold ser det omsider ud til, at Bolton-spilleren Gary Cahill skriver under på en aftale med Chelsea.
Forsvarsklippen, der har spillet 7 A-landskampe og regnes for et nogenlunde sikkert kort i landsholdsmanager Fabio Capellos EM-trup, bestod lørdag det obligatoriske lægetjek og ifølge BBC præsenteres den 26-årige officielt i Premier League-klubben på mandag.




























