Manchester United-wingen Ashley Young har stået skoleret hos den nærmest enerådende manager Alex Ferguson.
Young er i de senere uger blevet voldsomt kritiseret af fans, medspillere og medier, fordi han er begyndt at falde lidt for let i straffesparksfeltet. To gange har det udløst straffespark til Manchester United. Senest mod Youngs tidligere klub Aston Villa.




























