Interview med Laudrup: Walisisk stolthed er drivkraften her i Swansea

Lyt til artiklen

Han har lært det, Michael Laudrup. At han aldrig må betegne sig som værende i England eller i The United Kingdom. Nej, han er i Wales eller til nød Great Britain eller blot GB – og han er ikke træner i engelsk fodbold, men i britisk. Det gælder om at være korrekt og ikke træde ved siden af, for folk i Swansea er stolte over at være walisere – og stolte over, at deres fodboldhold, den 100 år gamle klub Swansea City, er den eneste ikke-engelske klub, der spiller i Premier League, fortæller Michael Laudrup til Politiken.

En kolossal stolthed
»Derfor er vi walisere og briter, ikke spor andet. Og når vi i sidste weekend kunne tage til Queens Park Rangers og vinde 5-0, hvilket var klubbens første udebanesejr over QPR nogensinde og samtidig den første åbningssejr for Swansea i den bedste fodboldrække gennem tiden, så udløste det stor begejstring i klubben og blandt tilhængerne. Her er en kolossal stolthed over resultatet, for det er jo lidt sådan, at Swansea som walisisk klub i den engelske Premier League har det med, at det er ’os mod dem’. Den walisiske stolthed er en del af drivkraften her i Swansea. For mig personligt var sejren også den bedst tænkelige start, men det siger vel næsten sig selv«.

LÆS ARTIKELLaudrup og Swansea tordner videre med ny storsejrMen selv om sejren var ’historisk’, så køber den vel reelt kun fred og ro i en uges tid – til den næste kamp? »Nej, sådan er det nu ikke. For selv om vi skulle tabe til West Ham (Swansea vandt lørdag 3-0, red.), så ville det ikke være et nederlag, der fik tingene til at vende på hovedet. Vores sejr over QPR vil stadig stå som noget særligt for klubben, fordi sejren gjorde op med en ’vane’. Vi fik gjort noget, Swansea aldrig har gjort før – og det er meget vigtigt«. 11.-plads er ikke måletKlubben blev nr. 11 i den foregående sæson, et bemærkelsesværdigt resultat for en oprykker. Men nu er overraskelsesmomentet væk – og hvad er så målsætningen for klubben og dig? »Alle ved – også her i Swansea – at den anden sæson efter oprykningen er den vanskeligste. Nu ved modstanderne, hvem vi er og også, hvad vi kan. Derfor taler ingen i klubbens ledelse om, at 11.-pladsen skal forbedres eller gentages. Målet for os er to ting: fortsat at udvikle holdet og forstærke den spillestil, klubben ønsker, samt sikre os overlevelse i Premier League. Og det første skal gerne føre til det andet. Men jeg synes i øvrigt, det er svært at sætte en målsætning, der er mere detaljeret, for hvad kan vi tillade os at have af forventninger? Vi kommer fra en forholdsvis lille by – Swansea er ikke hovedstaden i Wales, det er Cardiff – og vi har ikke en økonomi, der kan matche konkurrenterne. Se bare på QPR, som vi slog; det er en klub, der har brugt over 400 mio. kr. på nye spillere – og som stadig ser sig om efter forstærkninger«. Tempo den klare forskelDu er formet af den latinske fodboldskole, og nu er du havnet i spillets moderland, Storbritannien. Hvad er den store forskel set med dine øjne? »Fysikken og tempoet«, siger Laudrup i telefonen fra Swansea.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her