Den nytiltrådte Chelsea-manager Rafael Benitez tror fortsat på, at London-holdet kan vinde Premier League, selv om spanieren har fået en noget sløv start i klubben med to gange 0-0 hjemme mod henholdsvis Manchester City og senest Fulham onsdag aften.
»Sæsonen er stadig meget lang. Vi skal bare blive ved. Vi skal nok få chancer. Husk på, at i sidste sæson, da Manchester City var i front, så var det 'nemt' for dem. Alligevel skulle de vinde sæsonens sidste kamp for at sikre mesterskabet«.




























