Det er fede fodboldtider i Premier League i disse dage. Kampene kommer som perler på en snor i det stramme jule- og nytårsprogram, og en af dem, der nyder travlheden, er newzealandsk-danske Winston Reid i West Ham.
Efter en mindre god december, der ellers begyndte med 3-1 over Chelsea, mener han, at det burde være muligt at hente point ude mod Reading lørdag og hjemme mod Norwich 1. januar.


























