Da den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes hjalp talrige cykelryttere til at køre hurtigere, tappede han blod fra sine klienter, centrifugerede det, isolerede dele af den røde væske, før atleterne atter fik det ind i kroppen. Når en spiller er muskelskadet i fodboldklubben Tottenham, tapper en holdlæge blod fra den unge mand, centrifugerer det, isolerer dele af den røde væske, før spilleren atter får det ind i kroppen. De to historier lyder umiddelbart ens, men reelt set er de helt forskellige. Historien om Fuentes handler om præstationsfremmende, forbudt bloddoping, mens historien om Tottenham handler om at få skadede fodboldspillere hurtigere tilbage på banen. Og metoden er lovlig, selv om den minder om bloddoping. Fremmer ikke præstationer Den kontroversielle skadebehandling undergår profilen Gareth Bale netop nu, så han bare misser et par kampe i stedet for en stor del af sæsonafslutningen. »Vi tror meget på behandlingen. Det er en teknik, vi har brugt siden starten af sæsonen, da den forkorter restitutionsperioden«, har Tottenham-træner André Villas-Boas sagt til Daily Mail.

LÆS OGSÅ FCK benytter kontroversiel lægebehandling

Teknikken går i England under navnet bloodspinning. Villas-Boas lærte metoden af sin tidligere læremester José Mourinho, der har gjort brug af den form for skadebehandling i mange år.

Og det er der en god grund til, forklarer Morten Storgaard, der er læge i Team Danmark og bestyrelsesmedlem i Anti Doping Danmark.

»Der er ingen påvist præstationsfremmende effekt, så det er altså ikke doping. Til gengæld er der en skadehelende effekt uden bivirkninger - det vil vi jo gerne have, så det ville være et dårligt signal at forbyde det. Vi vil have atleterne til at holde så længe som muligt og få så få mén som muligt«, siger Morten Storgaard.

Danske atleter bruger metoden
For at forstå forskellen på bloddoping og bloodspinning er det nødvendigt at gå lidt mere i detaljer med historierne om Fuentes og Tottenham:

Fuentes tappede en halv til en hel liter blod og centrifugerede det for at adskille de røde blodlegemer. Efter tre-fem uger havde rytterne gendannet det mistede blod, og når de så fik væsken tilbage i kroppen, steg antallet af røde blodlegemer markant, og dermed kunne kroppen bedre transportere ilt til musklerne.

Den metode er både kendt fra før og efter Fuentes’ tid, men cykelsportens skandalesag Operación Puerto er nok det mest kendte eksempel på organiseret bloddoping. Undersøgelser har vist, at rytternes ydeevne stiger med op til 10 procent.

Dopinglægen: Jeg beskyttede deres helbred