Fodboldspilleren Nicolas Anelka løfter selv på sin Facebook-side sløret for, hvorfor han i al hast forlod West Bromwich Albions træningsanlæg torsdag og samtidig har fået lov til at stå over i lørdagens Premier League-kamp mod Everton.
»Jeg har med stor tristhed lige erfaret, at Eric Manasse er død. Jeg kan ikke finde ord for min enorme sorg, og jeg ville gerne kondolere til Manasses familie efter hans tragiske død«, skriver franskmanden på sin profil.


























