Meget tyder på, at Nicklas Bendtner kommer på banen - måske endda fra start - når Arsenal tirsdag aften møder Chelsea i Liga Cuppen på Emirates Stadium.
Manager Arsène Wenger har allerede meddelt, at selv om Arsenal så afgjort går efter at vinde kampen, vil han bruge nogle af de spillere, som mangler spilletid.




























