De fleste opgaver løses i øjeblikket med succes af Arsenal, der fører både Premier League og gruppe F i Champions League. I aften er opgaven at fastholde forspringet i den hjemlige liga, når Hull kommer på besøg.
Men risikoen for, at flere af profilerne i holdets øjeblikkelige ’A-kæde’ løber tør for energi er samtidig åbenlys, hvis de ikke af og til får en pause. Problemet for manager Arsène Wenger er bare, at de kommende kampe op til jul i høj grad kan være med til at definere, om sæsonen bliver en triumf eller en fiasko.




























