Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Liverpool-talent blomstrer efter ydmygende røvfuld

REBELSK. Raheem Sterling var under Liverpools træningslejr i USA en kende for rapkæftet.
REBELSK. Raheem Sterling var under Liverpools træningslejr i USA en kende for rapkæftet.
Lyt til artiklen

En stjerne i svøb er på vej til at bryde igennem for traditionsklubben Liverpool.

Bare 17-årige Raheem Sterling har imponeret kraftigt først i Europa League-kampen mod Hearts, hvor han blev kåret til kampens spiller, og siden i opgøret mod mestrene fra Manchester City, hvor han talrige gange drev gæk med rutinerede Kolo Toure.

Successen skyldes utvivlsomt Sterlings store talent, men en ny dokumentarfilm, som den amerikanske tv-station Fox har produceret, afslører, at et verbalt los bag i af Liverpools nye træner Brendan Rodgers formentlig også har spillet en rolle.

Optaget på træningslejr
Filmen er optaget under Liverpools træningslejr i USA. Tv-holdet har fået lov til at følge det britiske mandskab helt tæt både til kampe og til træning.

På et af klippene holder Brendan Rodgers en tale til spillerne, der står samlet i en rundkreds omkring ham.

Henvendt til klubbens unge spillere siger han:

Brøler koster Liverpools sejr over mestrene

»I er nødt til at forbedre jeres attitude og arbejde hårdere. I er nødt til at forbedre jeres attitude«.

Raheem Sterling er åbenlyst ikke enig med manageren, og udbryder derfor: »Rolig nu«.

Liverpool vil holde på millionflop

Uden at hæve stemmelejet vender Rodgers sig mod Sterling og sætter ham prompte på plads:

»Hvis du siger 'rolig nu' til mig en gang mere, når jeg siger noget til dig, så ryger du på det første fly hjem«.

Den unge spiller forsøger at forsvare sig og benægte, hvad han har sagt, men Rodgers nægter at høre på ham:

»Du ved, hvad du sagde, jeg ved, hvad du sagde. Du ryger med det første fly hjem«.

Bør lære af de rutinerede
Herefter peger Rodgers mod en håndfuld af truppens ældre spillere, mens han belærer resten af gruppen af ungdomsspillere:

»I bør suge til jer, I bør lære at disse gutter. I er meget heldige at være her«, siger han og fremhæver så akademi-angriberen Adam Morgan:

»Mens I er her, så sørg for at vise samme attitude som drengen her, der knokler, der hører efter, der lærer og som vil blive belønnet«.

Liverpool lejer Real Madrid-playmaker

Efter opsangen går spillerne mod omklædningsrummet, men Rodgers er ikke færdig med Raheem Sterling. Han kalder spilleren hen og gentager:

»Sterling! Du ved, hvad du sagde«.

Under konstant udvikling

Stortalentet har som nævnt siden da præsteret på højeste niveau, og trods kontroversen på træningslejren er Rodgers ikke bleg for at rose sit stjerneskud:

»Jeg har set ham udvikle sig markant på kort tid. Han er god til at følge koncepterne, og han udfører de instruktioner, han får«, sagde Rodgers ifølge avisen Daily Mail efter kampen mod Manchester City.

LÆS OGSÅ Manchester City: Vi har aldrig budt på Agger

»Normalt vil fløjspillere gerne køre selv, men han forbedre sig taktisk hver dag. Han er en ung spiller, som har udviklet sig hver eneste dag, siden jeg kom. For en 17-årig, der spiller mod mestrene, synes jeg, at hans præstation var fantastisk«.

Fox' dokumentar bærer titlen 'Being Liverpool' og bliver vist på både amerikansk og britisk fjernsyn. Den er opdelt i seks afsnit og lover seeerne en unik og »hidtil uset adgang til klubben, spillerne og holdledelsen«.

Rasmus Dam Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her