Tre enkle og flotte detaljer afgjorde eftermiddagens tidlige kamp i Premier League mellem West Bromwich og Manchester United.
34 minutter inde i opgøret lagde Robin van Persie bolden til rette og sendte sin perfekt timede frisparksaflevering ind i panden på Phil Jones, som lagde grundstenen til Manchester Uniteds 3-0-sejr i udkanten af Birmingham, hvor hjemmeholdets målmand Ben Foster flere gange lignede en mand, der ikke har niveau til Premier League.




























