Zlatan Ibrahimovic har scoret for FC Barcelona i den spanske ’El Clasico’, for både Inter og Milan i det store, italienske Milano-derby, for Ajax mod både Feyenoord og PSV Eindhoven i de største hollandske topkampe og han er med 11 mål alle tiders mest scorende i den franske ’Le Classique’ mellem Paris SG og Marseille.
Og nu har den fænomenale svensker også scoret i North-West Derby, hadeopgøret mellem Manchester United og Liverpool i engelsk fodbold.




























