33-årige Miroslav Klose fik på det personlige plan en fremragende debut i den bedste italienske række fredag aften, hvor han med sit nye mandskab Lazio var på besøg hos AC Milan.
Bare 12 minutter inde i opgøret på San Siro fyrede tyskeren af med venstrebenet tæt under mål og da makkeren i Lazio-angrebet, den ligeledes nyindkøbte Djibril Cisse, ti minutter senere gjorde det til 2-0, så var den første Lazio-gevinst på udebane over Milan i 22 år indenfor rækkevidde.




























