Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Fiorentinas ejer ærgrer sig over trænerens amokangreb

rolig. Et normalt ellers roligt temperament kan ikke redde Delio Rossis job i Fiorentina.
rolig. Et normalt ellers roligt temperament kan ikke redde Delio Rossis job i Fiorentina.
Lyt til artiklen

Når en træner går amok og slår løs på en af sine spillere, så er der ikke andet at gøre end at give træneren sparket.

Sådan er udmeldingen fra den italienske fodboldklub Fiorentina, efter at træner Delio Rossi sent onsdag aften fik sparket.

»Det var desværre en alvorlig hændelse, og eftersom han (Delio Rossi, red.) er sådan en rolig person, er det endnu mere forbløffende. Men vi blev nødt til at fyre ham«, siger Fiorentina-ejer Andrea Della Valle til Football Italia.

Delio Rossi gik onsdag aften amok over for spilleren Adem Ljajic, efter at træneren havde skiftet den 20-årige serber ud allerede efter 32 minutter af hjemmekampen mod Novara.

LÆS ARTIKEL Serie A-træner fyret for håndgemæng med spiller

Adem Ljajic provokerede træneren ved blandt andet at række en ironisk tommelfinger i vejret, og det fik træneren til at tænde helt af.

»Det er den sidste beslutning, vi ønsker at træffe, men vi mener, at det også er for hans eget bedste«, siger Andrea Della Valle.

En undskyldning er ikke nok

Delio Rossi har ifølge Andrea Della Valle erklæret sig klar til at give en undskyldning for sin opførsel.

Adem Ljajic skal ikke regne med at gå fri, eftersom han provokerede den pressede træner.

»Der bliver også en straf til spilleren, eftersom han provokerede træneren. Men træneren skulle ikke have reageret sådan«, siger Andrea Della Valle.

Vincenzo Guerini, som allerede er team manager i klubben, overtager trænersædet hos Fiorentina i de to resterende kampe i Serie A i denne sæson.

Kampen mellem Fiorentina og Novara endte 2-2.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her