Det bliver den nuværende manager i Chelsea, Rafael Benitez, der skal stå i spidsen for den italienske klub Napoli i den kommende sæson.
Præsidenten i den syditalienske storklub, Aurelio De Laurentiis, bekræfter fredag over for tv-kanalen Mediaset, at han er blevet enig med den spanske træner, men at han vil vente med at præsentere nyansættelsen.




























