I de store danske aviser bliver FCK på kommentatorpladserne hyldet som Danmarks klart bedste fodboldhold. Og redaktørerne mener, at holdet også vinder guld i næste sæson.
»Lige nu peger alt på, at Ståle Solbakken kan takke af næste sommer med at køre den første FCK-mesterskabs-treble i hus! Jo, det er et ordentligt langskud, men kig dig omkring. Hvor er de klubber, der skal kunne true FC København, der i lang tid har haft en sportslig ledelse, der står fuldstændig fast - uanset hvor store storme, der raser rundt omkring dem. Det skaber ro og kontinuitet - og mesterskaber«, skriver Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen.




























