Esbjerg lignede længe et hold, der ville snuppe bronzemedaljerne foran Brøndby. Men på 15 minutter vendte FC Nordsjælland 3-0 til 3-3, og så gik bronzen i stedet til Brøndby.
»Det er en total nedtur. Egentlig spillede vi en fremragende fodboldkamp i den første time. Vi får et hammerslag i hovedet, da de scorer et tilfældigt mål til 3-1, og så sejler vi rundt resten af kampen«, siger en skuffet Esbjerg-træner Ove Pedersen.




























