Spillet var usammenhængende, og spillerne var trætte allerede tidligt i anden halvleg, men alligevel lykkedes det Randers FC at hive en 2-1-sejr hjem over Lyngby.
Derfor var det selvsagt resultatet, der interesserede spillerne mest efter kampen, og Randers' nybagte landsholdsspiller Kasper Lorentzen er glad for, at hans hold kunne synge sejrssang på en dag, hvor ikke meget lykkedes for kronjyderne.




























