Alt pegede i retning af et 0-0-resultat i Superligakampen mellem Silkeborg og FC Nordsjælland, men tre minutter inde i dommerens overtid dukkede Henrik 'Tømrer' Pedersen op i feltet og sikrede Silkeborg en sejr på 1-0.
Den venstrebenede allroundspiller tæmmede fornemt et høje indlæg i feltet og uden at betænke sig knaldede den tidligere angriber bolden i mål bag en sagesløs Jesper Hansen i gæsternes mål, og satte dermed et lidt overraskende punktum for en kamp, der havde været fattig på chancer.




























