Når vi kommer hen til midt på foråret, har FC København vundet det danske mesterskab med seks-syv eller måske otte runder tilbage i Superligaen, og FCK-spillerne kan 100 procent koncentrere sig om kvartfinalekampene i Champions League.
Et par vilde påstande? Nå ja, den første skal såmænd nok blive til virkelighed i april. Det kan så komme til at knibe noget mere med den anden. Supergod modstander venter For efter at FCK på tirsdag, når Panathinaikos kommer til København, har kvalificeret sig til ottendedelsfinalerne på andenpladsen i gruppen efter Barcelona, venter en supergod modstander i to kampe i februar.




























