Der er ikke længere brug for angriberne Njogu Demba-Nyrén og Björn Runström i OB. Superliga-klubben har valgt at ophæve kontrakterne med de to spillere, som frit kan skifte til andre klubber.
På sin hjemmeside skriver OB, at Demba-Nyrén i den seneste tid er 'kommet længere og længere væk fra en fast plads i truppen'. Det samme gælder Runström, der har været udlejet til den norske klub Molde i det meste af 2010.




























