Kommende modstandere, der har sat næsen op efter nemme point, fordi FC København nu er sikker på DM-guldet, kan godt revidere den opfattelse.
FC København viste med en sejr på 2-1 over Lyngby, at sæsonen slet ikke er færdig, og at sikringen af guldet på ottendesidste spillerunde langt fra er den eneste rekord, der skal krone klubbens niende mesterskab.




























