Den såkaldte Lyngby-sag har afsløret, at kontraktrod forekommer på højeste niveau i Fodbolddanmark. Derfor bør Dansk Boldspil-Union (DBU) i fremtiden være mere opmærksom på aftalerne mellem klubber og spillere, mener Danmarks Idræts-Forbund (DIF).
»Der skal nok ske lidt opstramninger og arbejdes mere konsekvent med tingene på hele kontraktsiden. Den her sag giver anledning til at være endnu mere observant på, hvad der sker med kontrakterne«, siger Niels Nygaard, formand for DIF.




























