Brøndby og FC København møder hinanden i Superligaen lørdag 24. september, men allerede nu er der godt gang i rivaliseringen.
Under gårsdagens match på Vestegnen mellem Brøndby og HB Køge sendte en gruppe Brøndby-tilhængere således en knap så pæn hilsen til FCK-anføreren Mathias 'Zanka' Jørgensen, der fik en alvorlig skade i lørdagskampen mod Lyngby.



























