FC København vil vinde det hele – mesterskabet og pokalturneringen og en placering i gruppespillet, der giver adgang til knockout-kampene i Europa League.
I løbet af 11 dage skal superligaens tophold nu i 4 særdeles vigtige opgør vise det sande format og styrken med et hold og en trup, der resultatmæssigt er kommet lidt ned på jorden i de seneste seks kampe. Viceanfører Martin Vingaard føler sig ganske sikker på, at FCK-truppen er stor nok og har tilstrækkelig kvalitet til at slå til i pokalopgøret mod SønderjyskE i aften i Haderslev og revanchere mandagens superliga-dukkert i Horsens.




























