I Superligaens første spillerunde var Viborg bagud to gange, men fik alligevel 2-2 mod Randers. Fredag aften kom de grønblusede bagud 1-0 i udekampen mod FC Nordsjælland, men igen fik de point, 1-1 blev resultatet i Farum Park.
»Når jeg får kampen lidt på afstand, så er det noget, der glæder mig rigtig meget. Det viser karakter og en god attitude på holdet. Vi vil ikke lægge os ned«, siger Viborg-træner Ove Christensen




























