Magtbalancen i det østjyske fodboldlandskab er tippet. Mens AGF traditionelt er set som den store klub, har Randers FC reelt set klaret sig bedre end Aarhus-holdet i de seneste 10 år – blandt andet tydeliggjort af en pokaltitel i 2006 og et sæt bronzemedaljer i 2013. I samme periode kan aarhusianerne fremvise en femteplads fra 2012 som bedste resultat.
Derfor er randrusianernes direktør, Jacob Nielsen, da heller ikke bleg for at kalde sit hold »storebror« inden dagens fodbolddyst om Østjylland – selv om AGF aktuelt ligger én plads bedre som nummer ni.


























