Randers slog søndag overraskende AaB med 2-1 i Aalborg. Guldbejlerne havde ellers ikke tabt i 18 hjemmekampe og har været forrygende spillende i foråret, men søndag fik nordjyderne ikke spillet til at fungere mod et Randers-hold, der lukkede flot af i defensiven.
Den tidligere AaB-spiller Ronnie Schwartz stod for sejrsmålet i Aalborg, da han i slutningen af første halvleg hovedstødte bolden i mål til 2-1.




























