Efter fire sejre i streg og 18 hjemmekampe i træk uden nederlag måtte AaB søndag se sig besejret med 1-2 mod Randers i Aalborg.
Det var den tidligere AaB-angriber Ronnie Schwartz, der scorede Randers’ sejrsmål i en første halvleg, som bød på alle kampens tre mål. Jonas Kamper bragte Randers foran tidligt i kampen, mens Jakob Ahlmann stod for nordjydernes eneste scoring i kampen.




























