AaB smed endnu engang vigtige point i guldkampen hjemme på Nordjyske Arena, da Esbjerg slog Superligaens tophold med 2-0 lørdag aften.
Martin Pusic stod for kampens første scoring, da han bragte Esbjerg foran 1-0 i begyndelsen af anden halvleg. Angriberen kom først på en hoppende bold i feltet og fik bolden over Nicolai Larsen og ind i AaB-nettet.




























